Spilleregler i pcrummet

Fritidsklubben Godset

Forældrebestyrelsen – møde 14. juni 2012

Princip om medlemmernes brug af fritidsklubbens computere

Bestyrelsen har på baggrund af en henvendelse fra forældre til et af de nye børn i fritidsklubben drøftet medlemmernes brug af klubbens computere, det vil sige hvilke computerspil får medlemmerne mulighed for at spille når de opholder sig i klubben.

Bestyrelsen har besluttet at følge nedenstående princip når medlemmerne opholder sig i computerrummet:

1. Medlemmerne har mulighed for at bruge klubbens computere med internet-adgang. Der tilbydes alene mulighed for at spille gratis spil, f.eks. gratisspil.dk eller U8.

2. Der er medlemmer, der selv har adgang til ”skydespil”. Medarbejderne kan ikke forhindre at medlemmer med egen adgang spiller disse spil. Medlemmerne vil ikke blive opfordret til at spille ”skydespillene”.

3. Det er forældrene, der har ansvaret for hvilke spil, deres børn får lov til at spille.

4. Medarbejderne sørger for pædagogisk opbakning, f.eks. med at indgå en dialog med medlemmerne og forældrene om aldersbegrænsningen på computerspil.