Rapport ved tilsyn fritids- og ungdomsklubber Greve Kommune Godset

Rapport ved tilsyn fritids- og ungdomsklubber Greve Kommune
Godset
Pædagogisk tilgang
Det er under de forskellige aktiviteter, når børnene er i gang med et spil eller spiller fodbold eller laver glas i Krea, eller når vi tager et slag pool, at vi kommer ind under huden på børnene, hvor der bliver sagt noget for eksempel, ” jeg er mega sulten, jeg har ikke fået morgenmad”, eller ”mor og far skal skilles”, der kan vi gribe det de fortæller og spørge ind til det og derved skabe relationen. Relationen er det primære redskab vi bruger i pædagogikken. Vi har jo den famøse bog, ”Aktiviteter tiltrækker og relationer fastholder”.
Pointen for os er, at vi fastholder dem så længe der er brug for det. For når de er godt i vej, har de ikke brug for det mere, eller de har fundet det et andet sted, for eksempel i deres relationer med jævnaldrende. De ensomme børn bruger os stadig når de er voksne, så kommer de forbi og snakker og de sociale medier bruger vi flittigt som redskab til at opsøge børnene og de unge og nå dem. Det er der de hele døgnet kan skrive om, hvordan det går.
Med afsæt i snakken og samtalen, ville man kunne lave en form for systematik, så man ved man har været alle unge omkring for eksempel en række spørgsmål som en guideline, der skal italesættes og vi skal omkring inden de er færdige med at være her. Det er et godt input til vores relationsskema.
Målet er at de skal kunne begå sig og være klar til at klare sig i samfundet.
Vi er gode til at stille spørgsmålet ”Hvorfor gør du det og hvorfor er det vigtigt at du forholder dig til det og det??”. Vi har klare holdninger og viser dem tydeligt overfor børnene og unge. Vi har for eksempel også en holdning til deres tøjvalg. Vi har en klar politik om, at der ikke er nogen her der går i korte mavebluser og gør dem klar over hvad det er for nogle signaler de udsender med deres tøj. Vi får plantet nogle kim i dem. Om at de skal være bevidste om hvad de udsender af signaler.
For eksempel når de passer hinandens ”snaps”, tager vi samtalen om hvorfor de gør det, og hvad det har af konsekvenser for deres tid og hvad det handler om, og hvorfor det er så vigtigt med de elektroniske belønninger. Eller vi er opmærksomme på hvis nogle af dem er overvægtige, så tager vi også samtalen med dem, så de tager stilling. Vi tvinger dem til at overveje konsekvenserne for dem og deres liv. Vi ønsker at det de ser, er at det kan give dem noget andet, at de tager stilling og er bevidste om deres valg.
Vi kan sagtens bruge telefonen og mediet som pædagogisk redskab, men så er det bevidst tilvalg.
Vi har lavet vores kerneopgave, hvor vi har brugt en weekend til at få snakket om, hvad er målet, hvad er det vi vil. Hvad betyder ordene og begreberne for hver enkelt af os. Hvad er det vi står for?
Mangfoldighed blev et af ordene vi vægter højt. Det matcher vores tilgang. Alle har en plads her. Alle skal kunne være her. Store som små i fællesskaber. Værdierne ligger helt bevidst i alle medarbejdere. Vi har et overordnet grundlag der ligger på hjemmesiden. Og så forholder vi os til Greve kommunes Børn og Unge politik. Så har vi husregler, som både børn og voksne forholder sig til. Børnene har selv været med til at lave en mobbepolitik. Smitte-modellen bruger vi til evaluering. Så har vi relationsskemaer på hvert barn. Der er børnene inddelt i farver. Hvor børnene er i forhold til hvordan de har det og hvordan deres adfærd er. Vi arbejder på at gå fra for eksempel et rødt barn til et grønt barn. Så taler vi om, hvad vi hver især som voksne gør for at et barn der er i rød adfærd bliver et grønt barn. Alle aktiviteter er middel til hvordan vi kan løfte og flytte et barn. For eksempel når nogle børn skal bage og handle ind til det, og der opstår konflikter og uenigheder undervejs, så kan der være en anden pædagog som inviterer til en anden aktivitet, hvor man så ser andre sider af de børn. Så har vi ture som er for en bestemt gruppe, som så kan få bestemte relationer, fordi de er i samme båd. Så oplever de et fællesskab. Vi får elimineret og forebygget mange problematikker gennem de ture.
Vi lærer børnene/de unge at løse konflikter og agere sammen, alle de forskellige børn og unge fra forskellige kulturer.
Refleksion
1. Området / Godset besidder et stærkt fundament for udendørs og indendørs fritids- og ungdomspædagogiske aktiviteter – kan disse ”rum” ude og inde komme endnu mere i spil som læringsrum på tværs af skole og fritid og hvordan??
2. Det virker som en stærk kurs med stort ejerskab og god fælles koordinering imellem alle ledere og medarbejdere i/på Godset.
3. Skal der laves en systematik igennem en række spørgsmål, der sikrer at man får taget ”snakken” med børn og unge?
1. Vi er på baggrund af Skolereformen en del af undervisningen sammen med to skoler. Pt. er det AKT arbejde som vi afvikler på Krogårdsskolen der er mest relevant i forhold til pædagogisk arbejde og derfor også det der langt er at foretrække. Desuden har vi undervisning på Godset via den anden skole (Arenaskolen) som er Valgfag i Krea og Motor, sport og udeliv, samt håndværk og design med 4. klasserne. Her kunne skolen ikke afgive AKT timerne til Godsets pædagoger, hvilket er meget ærgerligt, da det er det pædagogerne er bedst til at lave i kraft af deres uddannelse.
2. Vi arbejder meget hårdt på at have et godt og solidt samarbejde og arbejder aktivt med JTI, sådan at vi er meget opmærksomme på hinandens styrker og det samme med børnene, forældrene og eksterne samarbejdspartnere.
3. Vi har en praksis på Godset der betyder at alle børn har en primær pædagog som skal have hånd i hanke med det enkeltes barns trivsel og udvikling. Hvis og når det giver mening vil emner af karakter, fra barn til ung, skilsmisse, mobning, kultur, religion, mad, opdragelse, hygiejne, kærlighed og seksualitet være noget vi tager op med børnene enkeltvis eller i grupper. Vi er altid sikre på at der er mindst en voksen der har fokus på det enkelte barn i klubben. Vi følger op hvis vi ikke oplever at barnet er hos os/ i kontakt med os så meget, eller hvis der sker noget der ændre deres mønster. Desuden ville det virke kunstigt at tale med børnene ud fra et ”skema” med spørgsmål. Her møder de voksne der er oprigtigt interesseret. Og hvis vi skal undgå dette, hvilke spørgsmål SKAL vi omkring?
Demokrati og medbestemmelse
Vi har mål med det hele; Vi har for eksempel madplan, hvor børnene er med til at lave mad. Vi tager til Lalandia, og børnene bestemmer hvad der skal ske på turen. Når vi er på koloni, bestemmer børnene hvad vi skal lave og hvad der skal ske. I krea-værkstedet bestemmer de, hvad de gerne vil. De kommer med forslag som vi imødekommer på den måde at de skal undersøge konsekvenserne af deres ønske og de skal finde ud af om det er et realistisk ønske, og hvor skal vi hen med det og om det er muligt at iværksætte det. Vi siger aldrig nej til et forslag, men sætter dem i gang med at undersøge det og reflektere over deres egne ønsker, valg og konsekvenserne af det.
Har I formel struktur i forhold til demokrati og medbestemmelse?
Før skolereform havde vi et klubråd, en rådsstruktur, men efter skolereformen er det ikke muligt i forhold til at alle kunne nå at være der til møder. Så nu er det mere relevante tidspunkter der bliver arrangeret for eksempel kaninmøde, hvis der er de børn der gerne vil have indflydelse på det. Hvis vi skal have et børnemøde, ringer vi med klokken, når det giver mening at holde møde. Vi holder ikke bare et møde med børnene for at holde et møde, det skal give mening hver gang.
Er der formelt forældresamarbejde?
Forældrene er mere ambassadører i dag, før har der været bestyrelsesarbejde, hvor forældrene var enormt engagerede, men i dag er der ikke nogen formel bestyrelse.
Vi oplever at de er dybt engagerede to gange om året. Til vores sommerfest og til vores julefest. Der forlanger vi at forældrene skal komme og de fleste kommer.
Lederen savner bestyrelsen her på Godset, der var før i tiden. For der kunne man tage aktuelle situationer op med forældrene og tale med deres børn om det og det blev relevant for forældrene og de engagerede sig i de forskellige temaer vi tog op.
Refleksion.
1. Godset er præget af høj grad af medindflydelse i dagligdagen både i uformelle sammenhænge og i gennem møder med børnene.
2. Kan der arbejdes systematisk med børn og unges deltagelse og styring af Godset og hvordan kan der igen opbygges forældrebestyrelser/klubråd?
1. Børnene mødes nu i de fællesskaber hvor de har samme interesse eller venskabsgrupper. Det betyder eks. at de børn der er vilde med kaniner og sammen med den voksen der er tilknyttet, bestemmer hvilke navne kaninerne skal have og hvem der er i gruppe med hvem og hvilke dage de laver det enen eller det andet, osv. Og sådan er det også med krea, sport, IT, cafe …
2. Vi har en fælles bestyrelse i klubberne. Men den fungerer ikke. Nu er vi lagt under en skole fra 1.8.2019, så kan det jo være det ændre sig, så skolebestyrelsen på den pågældende skole skal tage sig af alle børn og unge i området, når de tænker klub.
Det opsøgende arbejde
Det opsøgende ligger online.
Vi har, samarbejder mange andre steder. For eksempel med foreningslivet. Der er det ofte forældre til børn i klubben som er med der.
Og så er vi udegående på den måde at vi for eksempel, når vi køber ind bevidst parkerer længere væk end nødvendigt så vi går gennem hele centeret, så vi evt. møder børn og unge, som vi kan være opsøgende i forhold til hvordan de trives og hvad de går rundt og laver.
Hver fredag er vi opsøgende på skolerne kl.12.30 og rammer alle skolerne før kl.er 14. Så kan vi gøre opmærksom på os selv der og vi får fat i nogle af de børn der måske ikke har været i klubben længe. Så står vi i skolegården og møder børnene/de unge og får vist flaget. Vi er opsøgende i lokalmiljøet, vi samarbejder med boligforeninger, med svømmehallen og vi kommer forbi biblioteket.
Vi har struktur i forhold til en rollemodelmedarbejder, som er tosproget, så er han sammen med en garvet pædagog hver onsdag aften eftermiddag/aften ude i området. Før kunne vi tiltrække dem gennem aktiviteter, det kan vi ikke mere. Nu må vi fange dem online eller køre ud og være opsøgende.
Vi har en plan om til sommer at vi griller i Askerød boligkompleks, så vi laver det som en aktivitet, og gør det bevidst i de områder, hvor der er nogle børn og unge der ikke går i klubben, men hænger ud derovre. Der er et helt særskilt arbejdsfelt for Godset, både pga. Askerøds gamle negative ry og også pga. hele integrationsproblematikken og bandekriminaliteten. Der er mange lillebrødre til bandemedlemmer på Godset. Vi bruger rigtig mange ressourcer på to-sprogede drenge. Det er et meget tidskrævende arbejde. Hvis ikke vi fik penge der følger barnet, men i stedet for penge til klubben kunne vi have langt flere af de drenge. Vi har samarbejde med politiet og forældre. Og tages der beslutning om at en dreng for eksempel skal være i klub om aftenen, som aftalt fremmøde, så ringer vi til forældrene for at sige. Hvis barnet tager hjem i stedet for. Så det hele tiden er koordineret. Der er en stor bevågenhed i området. Der kommer også nogle der ikke er meldt ind i klub, som vi så arbejder med på forskellig måde. Det kan være særlige målgrupper, der er truet af kriminalitet og bandeproblematikker. Vi gør en forskel, ikke for alle, men for flere, hvor flere kommer i ungdomsuddannelse. Vi har håndplukket en som tidligere var i det kriminelle miljø og med massivt arbejde og indsats, som nu er blevet rollemodel som en der går fra det kriminelle miljø og nu viser de yngre at det ikke er vejen med kriminalitet, men netop komme rind på en anden livsbane. Han er selv i gang med en tømreruddannelse nu.
Samarbejde med Greve Nord
Projekt med Greve nord, i forhold til sundhed.
Man fik 30.000 til at købe kompetenceudvikling for medarbejderne om hvordan vi kan skabe mere sundhed gennem bevægelse og til at købe udstyr.
Det lykkedes at få skabt en bokseklub.
Vi har samarbejde med en rideklub. Vi er med i et tunnelprojekt, vor vi skal male tunneler.
Når nye børn starter inviterer vi skolerne til at skolelærerne kan vælge at flytte undervisningsdagen herud. Og det gør de. Vi er meget ihærdige. Målet er at børnene kan komme til at trives og klare sig efter de går ud af skole og klub.
Vi prøver også at komme med på uv dagene.
Hele området løfter alle sammen i flok, i et tværfagligt samspil med politiet, boligselskabet og vagter i waves, så det flytter sig. Vi er gået fra gadekampe, afbrænding af biler på gaden, skyderier til ingenting. Det skal hele tiden vedligeholdes, derfor nytter det ikke at spare penge på området. Desværre er der nogle vi ikke kan gøre noget for, fordi der er sparet så mange ressourcer væk. Det er meget ærgerligt. Omvendt kan vi gøre noget for dem og ”redde ” dem, hvis vi havde ressourcerne.
Refleksion
1. Godset er en del af et gedigent tværfagligt opsøgende arbejde, som har bevist sit værd if. til lokalområdet. Det må være vigtigt at dette arbejde bevares og udbygges mest muligt, særligt med fokus på den kommende FGU, hvor unge kan tildeles støtte/kontaktpersoner. Disse vil med fordel kunne rekvireres fra klubberne i Greve, herunder Godset.
2. Kan det opsøgende arbejde styrkes og systematiseres if. til folkeskolen evt. med fokus på at alle børn og unge er en de af et aktivt fritidsliv med venskaber/fællesskaber?? OG hvis hvad skal der så til??
1. Ja
2. Vi laver opsøgende arbejde samtidig med at vi varetager de medlemmer der betaler for at benytte vores tilbud. Det er egentlig dem der betaler for at gå i klub, der betaler for at vi er opsøgende på alle dem de ikke gør, samt at vi har understøttende undervisning i skolen. Vi er opsøgende når vi er ude i området i forvejen eks. i forbindelse med understøttende undervisning, handler ind til aftensmad med børnene, er i svømmehallen osv. Hvis det skulle ændres kunne den understøttende undervisning bruges på opsøgende arbejde og derved favne alle børn og unge i området både i og uden for skoletiden.