Kære forældre.

Så har vi nogle små nyheder vi kan dele med jer.

Mandag kl. 12 i vinterferien (uge 8) afholder vi fastelavn med tøndeslagning ude på boldbanen, samt uddeling af slikkeposer og fastelavnsboller og varm kakao. Det er KUN for de børn der må komme i klub, altså de børn der fra regeringens side har fået lov til at komme tilbage i skole og er vores medlemmer.

Børnene må hjertens gerne komme udklædte og vi vil præmiere bedst udklædte. Dommerne er selvfølgelig de voksne i klubben… J De føler de sig meget kompetente til J

Og så til noget helt andet.

Vi er ved at forbedre klubben. Juhuuu…

Vi er i gang med at få indrette klubben mere venligt i forhold til Corona. Alt er vendt på hovedet og er helt anderledes end da de alle blev sendt hjem i dec. 2020. Krea, spillerum og massageskole er nu i samme rum. Billard og Playstation er nu hvor Krea var før og cafeen har også fået et lille løfte i bedre lydoplevelse med nu bedre billede.

Og meget vigtigt, vi får flere wc’er til børnene. Desuden har vi fået helt nyt gulvtæppe i pc rummet samt fået malet. Så i denne uge handler det om at få sat alle pc’erne tilbage og gjort klar til at børnene igen kan få lov at spille pc sammen. Og så har vi indrettet luksusområder med børnemassage stole, med afstand selvfølgelig, hvor børnene kan slappe af og nyde lidt massage et øjeblik. I gang arealet får vi nyt gulv, der hvor det var helt slidt ned. Det bliver sååå dejligt.

Udendørs har vi planer om når frosten er ovre, at forbedre vores bålhus og så er der også mulighed for at sidde ved kæmpe 8 kantede havebord/bænke sæt og snakke, spille og hygge med kaniner når vejret bliver til det.

Jeg er sikker på at jer, der allerede har sendt jeres børn tilbage i klub, har fået fortalt om alt det nye.

Vi er så glade på børnenes vegne.

Vi ser frem til at resten af vores medlemmer forhåbentlig snart må komme tilbage i klub.

Mange hilsner

Alle os fra Klub Godset