Nyhedsbrev sep. 2020

Kære forældre.

De STORE aktiviteter:

I aften er der aftensspisning for de børn der har tilmeldt sig. Det bliver super hyggeligt. Hver den første i måneden har vi aftensspisning med dejlig mad, hygge og samvær. Børnene hjælper til med borddækning, tilberedning og oprydning. Det er en rigtig god og social oplevelse.

Desuden er det også i aften kl. 18, at der kan købes billetter til Lalandia Billund i uge 42, (mandag-torsdag). Pris 690 kr. Der er 14 pladser.

Onsdag har UK bowlingtur kl. 18, det koster 50 kr. og er med spisning. UK er kun for 12+ børn.

Så er der igen for alvor gang i vores sensommer og efterårs aktiviteter. Så her kommer der lige et overblik over de kommende aktiviteter.

På fredag er der LAN, det er fra kl. 19 – 07. Børnene skal melde sig til i Caféen og det er ganske gratis. Det er ikke et krav at blive til kl. 07 lørdag morgen, så hvis I gerne vil hente børnene før, så aftaler I selvfølgelig bare det. Børnene skal selv have slik og sodavand med.

På lørdag er er der PIGE-LØRDAG på Godset fra kl. 10 – 15, tilmelding i Caféen. Det er også helt gratis. Vi lave lækre sunde snacks, ordner hår, negle og laver ansigtsmasker samt brunch når tøserne kommer. Det er KUN for piger og de skal være tilmeldt i cafe.

Lørdag den 19. sep. er der Go-High sammen med Blerim og Ahmet og det koster 200 kr. Der er tilmelding i Caféen. Der er i alt 16 pladser. Det er klatretur i højderne i Camp adventure ved siden af skovtårnet ved Rønnede. Det er en spændende og lidt grænseoverskridende tur. De tager af sted kl. 10 og er tilbage på Godset igen kl. 17.

Gyserfest er liiige om hjørnet. Det er fredag den 2. oktober kl. 18.30-21.00. Alle børn er velkomne og alle skal være uhyggeligt klædt ud. Der er præmie til bedst udklædte. Det bliver en meget Uhyggelig aften.

Og som I læste højere oppe er der Lalandia tur i uge 42. Men det er kun for de børn der har tilmeldt sig inden. Prisen er 690 for de 4 dage.

Fredag den 30. er der Overnatning på Godset med Peter og Blerim. Det det bliver super sjovt og spændende at deltage. Det er ganske gratis og tilmelding skal ske i Caféen.

Og så er der i samme weekend UK-tysklandstur for de allerstørste i klubben. De skal overnatning i sommerhus i hele weekenden. Det bliver sååå sjovt. Og vi skal selvfølgelig shoppe på vejen. Turen er sammen med Michala og Ahmet.

Hverdagen:

I hverdagen er der også noget nyt under solen.

Mandag er der svømning sammen med Manolli i svømmehallen i Glostrup. De tager af sted ved 15 tiden og er tilbage ved 18 tiden. Tilmelding i caféen og det koster 10 kr. Der er plads til 8 børn hver mandag.

Tirsdag og torsdag er der bål med snobrød og det er Blerim der står for det. Det er ganske gratis og man må gerne blive siddende og fortælle løgnehistorier hvis man vil.

Hver onsdag er der fodbold med Bjørn på kunstgræsbanen. Det er super sjovt med gode blandede hold, så spillet bliver fair.

Hver torsdag er der hockey og høvdingebold i hallen sammen med Bjørn. Det er for de børn der har lyst til at deltage. Altid sjovt og festligt at være med.

Og så en service oplysning:

Klub Godsets mobilepay nummer er 787662

Der står Godset når I skriver nummeret.

Og i feltet skal I skrive barnets navn, nummer i klubben og hvad det er til. Eks. ”Michala 904 Cafe”.

Ring hvis det er for besværgeligt eller I har brug for hjælp. Vores nummer i klubben er 43694516.

Tak:

Og så tak til jer forældre for, at bakke op om os i en tid, hvor det også hele er lidt anderledes. Vi er så glade for, at være sammen med jeres børn, de er super gode ved hinanden og vil gerne, at vi alle passer på alle.

Husk at lade os vide hvis der et eller andet der skal undersøges, tages hånd, tales om eller I undre jer over.

Mange hilsner

På vegne af os på Godset

Michala