Nyhedsbrev

Nyhedsbrev for marts 2017.

P-lørdag i weekenden.

I weekenden har vi lige haft p-lørdag hvor vi planlagde b.la. opstart af nye børn. Og jeg kan med glæde fortælle jer at de voksne på Godset er meget glade for deres arbejde.

Opstart af de nye.

I den kommende periode vil jeres børn og I opleve at der kommer nye børn på besøg fra de omkringliggende skoler. Det er de børn der skal starte den 3. april. Og som I nok husker har vi et særligt fokus på de nye børn de første tre dage de starter. Derfor er det vigtigt at Godsets ”gamle” medlemmer tager godt imod dem, så de får en god start alle sammen.

Hverdage.

Aktiviteter i den kommende periode er som følger. Vi fortsætter vores succes med at tage i svømmehallen hver torsdag, så hvis jeres børn gerne vil med, skal de melde sig i caféen og som før er turen stadig gratis.

Hver onsdag har vi også med stor succes haft bål i gården, uanset vejret. Det fortsætter og er fortsat gratis, jeres børn kan virkelig godt lide snobrød og skumfiduser J

Hver onsdag har vi samtidig CS GO turnering i PC- rummet og det fortsætter som i februar. Børene siger bare til Peter hvis de gerne vil være med.

Krea vil de kommende fredage lave bolcher, så når børnene har fri fra skole kan de melde sig hos Marianne og Alaa og blive skrevet på listen, det koster 10 kr. at deltage.

Hver tirsdag vil der være Talent/Just Dance sammen med Marianne og Alaa. Børnene melder sig bare hos dem hvis de gerne vil være med. Det er som et led i forberedelsen til vores Talen Show som er i maj. Alle talenter er velkomne.

Store arrangementer.

Der er LAN den 10. marts sammen med Ahmet og Peter. Tilmelding i caféen og det er gratis.

Den 30. marts er der Bakketur og det koster 200 kr. at deltage. Turen er sammen med Camilla, Alaa og Manolli. Tilmelding i Caféen.

Den 31. marts til 1. april er der Aktiviteter + overnatning med Peter og Blerim. Det er ganske gratis og det er børnene sammen med Peter og Blerim der finder ud af hvad der skal ske.

Den 6. april er der Bakketur med Camilla, Alaa og Manolli. Prisen er 220 kr. og der er tilmelding i caféen.

Sørge for at holde øje med opslag i klubben, på Facebook, instagram og snapchat. Vi gør alt for at reklamere så I ved hvad der foregår. Hjælp jeres børn, så de husker at tilmelde sig. De løber jo til tider rundt med hovedet under armen J

Lukkedage i april.

De tre dage før Påske holder Klub Godset lukket. Derfor er der ikke nogen i klubben den 10. – 12. april.

Hvis der er noget I er i tvivl om, undre jer over eller bare vil spørge om, kan I altid ringe, komme forbi eller skrive til os. Intet er for stort eller småt.

På vegne af Klub Godset

Michala