Nyhedsbrev
Kære forældre.

Efterårsferie:

Så er det efterårsferie og klubben har i denne uge åbent fra kl. 9 – 16, samt at vi onsdag til fredag er på vores årlige Lalandia tur med alle de børn og unge der er tilmeldt. Vi vil for dem der er hjemme hygge om dem og bruge tiden på noget sjovt – hvad et hemmeligt, da vi gerne vil overraske dem.

UK-Lalandia:

I november 21.-23. nov. har vi igen en Lalandiatur for UK medlemmer og prisen her er også ændret til 500 kr. og der er Blerim og Bjørn der tager med.

Julefest 28. nov.
Julefesten i år er den 28. nov. som vi plejer fra kl. 16-22. Fra kl. 16-18 er der juleklip og fra 18-20 er der mad og så kommer julemanden og fra kl. 20-21 er der julebanko. Madbilletter bliver solgt fra den 1. nov. pris for barn er 25 kr. pris for voksne er 50 kr.

Crazy Week uge 44:
I uge 44 holder vi ”Crazy Week” på Godset for at vise områdets børn og unge, hvilken skøn mulighed der er, for at bruge sin fritid her på Godset, med alle de aktiviteter og hyggelige ting vi laver. Vi laver opslag og sedler, som fortæller lidt om det Godset står for.

Teenage seksualitet og Forældremøde - skole og fritid.:
I uge 45 torsdag den 6. nov. holder vi arrangementer her på Godset. Et for børn og unge fra 17-18 som handler om teenage og seksualitet, hvor vi får talt om grænser, hvornår man siger nej tak, hvad der er vigtigt for at beskytte sig osv.
Efterfølgende har vi forældremøde fra kl. 18-20 hvor vi gerne vil tale med jer om skole og fritid, hvordan vi kan forener de to verdner. Lad os sammen få talt om hvad der skal til for at give jeres børn og unge den bedste barndom og ungdom?? Og er der ting som vi som klub kan blive bedre til at tage hånd om eller have fokus på??
Desuden vil hvis der er nye forældre vil vi lige fortælle om Klub Godset generelt.

Gratis Wifi:
Og så til en dejlig og spændende nyhed. Klub Godset har indkøbt Gratis Wifi til børnene sådan at de nu helt gratis kan komme på nettet med deres telefoner og tablets. Det har vi gjort for at sikre at de også kan få styr på lektier, relationer og medier.
Daglige aktiviteter:
I den kommende tid har vi flere aften aktiviteter, som handler om wellness, sport og indendørs hygge. På vores hjemmeside www.godset.grev.dk er planen over de kommende måneder, så her kan I se hvornår der er svømmehal, skøjtetur, wellness, sportsturneringer osv.

Besparelser:
Den senere tid har der været høringssvars periode på div. tiltag som direktionen og politikerne har ønske af besparelser og ændringer i vores organisation. Desværre er det endt sådan at klubberne i Greve kommune tilsammen skal spare 2 mill. Hvordan ved vi ikke endnu, men når vi ved mere skal I nok få besked.

Hvis der er noget som I undre jer over eller har brug for at tale med os om, kommer eller ringer I bare.

Mange varme hilsner
På vegne af
Alle os fra Godset
Michala

PS.
Vi har åbent på Godset:
Mandag, onsdag og torsdag fra 11.30 – 21.00
Tirsdag 11.30 – 18 og for UK 18-22
Fredag 11.30 – 17.00