December 2014

Greve kommune

Nyhedsbrev fra Klub Godset.

Julefest for hele familien var en bragende succes.

Den 28. november kl. 16-22 havde vi årets store julefest, hvor hele familien var inviteret. Der var juleklip i cafeen med hygge, Julemanden kom forbi med slikposer og dansede om juletræet med børnene, der blev serveret and og flæskesteg med alt tilbehør og selvfølgelig havde vi risalamande med mandel og gave. Vi havde som altid have Julebanko med sjove, lækre og skøre præmier som var mulige at vinde. OG som noget nyt i år lavede vi VILD MED DANS lounge i cafeen for alle dem der bare måtte se finalen denne aften. Ingen undskyldninger for ikke at få en hyggelig aften på Godset, sammen med os og jeres børn.

Vi havde en fuldstændig fantastisk fest og det var så dejligt at opleve den store opbakning der var til julefesten. Vi bukker dybt og takker, for vi kunne altså ikke gøre det uden alle vores hjælpere både i form af forældre eller vores medlemmer samt deltagere. Af hele hjertet tak.

Crazy december.

I december måned har vi igen tænkt os at gøre det muligt at komme i klubben med sine kammerater. Her vil vi give mulighed for at julehygge med banko, gave produktion i kreativt værksted, komme på spontane juleture i skoven og stranden for at samle ind til pynt og dekorationer. Der vil være bål og løgnehistorier hver uge og turneringer i LOL og sport. Vi vil lave risengrød og tage på skøjteture, hvor vi kan opleve sjov med at skøjte sammen. Bambi på glat is findes også i voksenudgave.

Det er nemlig vigtigt for os at jeres børn trives, udvikler sig og har de bedste kår for at dyrke deres fritid med de ting der er vigtige for dem. Heri kommer venskaber med andre børn og unge samt en god sekundær relation, hvor alle de tanker og følelser der løber gennem hoved og kroppe i pre- og teenageårene kan deles uden bekymring for hvad læreren eller mor og far siger. Som I jo allerede ved er børn meget loyale overfor forældre især og deres lærere, da de jo skal leve op til visse forventninger og ikke vil gøre jer kede af det eller skuffe jer.

Ny KÆMPE skater rampe.

Inden så længe vil de første spadestik til vores nye skaterområde blive taget. Vi har nemlig i år investeret i en stor skater rampe, som skulle kunne tilfredsstille selv de mest hardcore skatere. Den vil blive sat op ude på marken, med fliser omkring, så man også kan sidde og kigge på ved bænke og borde.

Det er klubrådets beslutning at skaterrampen skal være der, da de sidste år var meget ked af vi ikke havde råd til både skater rampe og en klatre pyramide. Og i år har vi så spinket og sparret så der kunne blive penge nok. Og juhuuu det var der. Så nu ser vi bare frem til at komme i gang.

Gratis Wifi til alle.

Godset har investeret i gratis Wfi til alle der er på Godset. Det betyder ar jeres børn nu kan være online både med telefoner, Ipads og pc’er. Vi har valgt denne investering, da det er vigtigt for os at jeres børn kan følge med i skole og fritidsliv. Så er de sikret at deres skolearbejde også kan laves på Godset, samt at I kan komme i kontakt med dem. Desuden er vi nu i en tid hvor meget kommunikation foregår via sociale medier så her går de heller ikke glip af noget nu. Det betyder at det mere nogen sinde før er vigtigt at I forældre følger med i hvad der sker de forskellige steder. Derfor vil jeg opfordre jer alle til at blive venner med os på godsets Facebook (Klub Godset) sådan at I altid ved hvad der sker.

Få en SMS.

På Godset er det også muligt at få en SMS, når vi har særlige aktiviteter, udflugter, arrangementer o. lign. Sørg for at melde jer til, det kan gøres på Klub Godsets hjemmeside samt ved at skive en SMS til 1919, hvor der står Godset medlem navn efternavn (og husk at skrive det navn og efternavn på den der sender beskeden). Det er vigtigt at I også melder jeres børns telefoner til. For de har til tider brug for en SMS så de husker at deltage i de aktiviteter de har tilmeldt sig.

T-shirt til børnene.

Så har vi igen fundet på noget nyt. Vi har lavet Klub Godset polo t-shirt til børn. Det betyder at det er muligt at vinde og købe klub Godset t-shirt specielt designet til jeres børn. I december bruger vi dem bl.a. som præmier i vores daglige julebanko. En T-shirt koster 99,- kr.

Nyt center 1. dec. 2014.

Fra 1. december i år er klubberne kommet i det center der hedder Dagtilbud og Skoler. Det betyder at vi får Centerchef Charlotte Groftved og at Klaus Øvre Bentsen bliver klubledernes leder. De skal så sammen med os sikre at børn og unge stadig har et skønt, sjovt og attraktivt fritidstilbud. Vi har brug for jeres opbakning til at sikre en god fritid for jeres børn og unge, så derfor vil vi appellere til at lader os vide om der er noget vi kan gøre eller at I kan hjælpe os med fortsat, at deltage i forældremøder og arrangementer sammen med jeres børn. Det er vigtigt for os og jeres børn at I involvere jer i deres fritid.

Film-maraton i julen.

Der er mange dage mellem jul og nytår hvor der lukket alle vegne også i klubben. Derfor vil vi fra fredag den 2. januar 2015 til 3. januar 2015 have filmovernatning fra kl. 19 til kl. 07 dagen efter. Vi skal se 6 film i træk, dog med lidt tisse og spise pause indimellem. Det er muligt at hente sit barn hvis I ikke ønsker de deltager hele natten. Men sjovt er det og vi er alle herre trætte dagen efter. Tilmelding i Cafe eller indgang.

Åbningstider

Vores åbningstider i Klub Godset er fortsat. Mandag, onsdag og torsdag kl. 11.30 – 21.00 Tirsdag kl. 11.30 – 18 og 18 – 22 for 13+ Fredag kl. 11.30 – 17.00

Husk at selvom vi har daglig og ugentligt åbningstid, foregår der mange ting som ligger ud over disse tider, så som overnatning, Lalandia, fester osv.

Lukkedage i julen.

I år er der lukket i klubben fra 20. dec. 2014 – 4. jan 2015. Så er der igen åben kl. 11.30 fra den 5. januar 2015 (Dog er der film-maraton for de tilmeldte fra 2. – 3. januar)

Rigtig Glædelig Jul og Godt Nytår og tak for i år og for jeres store opbakning.

På vegne af hele Godset

Michala Johansen

Leder af Klub Godset