Nyhedsbrev & Årshjul

Kære forældre til medlemmerne på Klub Godset.

Årets først nyhedsbrev.

Som mange af jer nok ved lagde vi hårdt ud med to ”Filmmaraton”, en for drengene og en for pigerne. Det var en sjov oplevelse for alle at være med. Da børnene så havde gået i skole en uge, holdt vi en gallafest. Alle så deltog i festen havde det fineste tøj på og havde virkelig gjort hvad de kunne for at være klædt helt rigtigt… Smukke alle som én…

Og her er et overblik over hvad året 2013 i store træk vil byde på…:

Vær opmærksom på at I løbende vil modtage nærmere information og de enkelte ting, når det bliver aktuelt.

Februar:

Fredag den 8. er der LAN-overnatning hvor det som altid koster 50 kr. at deltage- det er fra kl. 19.00-7.30.

Mandag den 11. er der fastelavn om dagen og biograf tur om aftenen.

I uge 8 ons. - fred. (20.-22.)Er der koloni til Hulemosegård i Vordingborg til den nette sum af 200 kr. pr. barn.

I uge 9 har vi åbenhus aftener mandag og torsdag for alle de nye børn og forældre.

Den 28. har vi Tema forældremøde med overskriften ”Børn og unges brug af medier” fra kl. 18-20 og for de nye en intro. af Godset fra kl. 17.30 til 18.00.

Marts:

Den 1. marts har vi brug for jeres hjælp til at holde Godset åbent, da personalet gerne vil på personale weekend og blive klogere allerede fra kl. 9 om morgenen denne fredag. Sig til hvis I vil give en hånd…

Mandag den 4. er der biograf tur om aftenen.

Torsdag den 14. har vi hjemmebiograf i hallen og her hygger vi alle.

Den 21. marts er der Bakke tur om eftermiddagen og aftenen.

Den 22. marts er der filmovernatning for de store drenge til den nette sum af 25 kr.

April:

Den 5. er der en kæmpe fest hvor vi også siger velkommen til alle de nye børn.

Den 11. om aftenen vil der være Make up aften for pigerne.

Den 18. vil der om aftenen være bål med ristede pølser og løgne historier.

Og så vil der være en søndag med en drenge-fisketur… Dato kommer når fiskene er klar… J

Maj:

Den 2. vil der være en tivolitur eftermiddag og aften.

Den 3. er der Py-party med JUST DANCE konkurrence for de ældste piger.

Den 16. er der fernisering at vores Glas kunst som løber fra februar og frem.

Den 24. er der LAN-overnatning.

Den 27. er der Beach party på stranden om aftenen.

Juni:

Den 6. er der biograftur.

Den 14. er der årets sjoveste og skønneste sommerfest for hele familien.

Den 17. er der tivolitur kun for de nye medlemmer.

Den 27. er der Grillfest på stranden.

Juli:

Uge 27 ons. – fre. (3. – 5.)er der Vilde Vulkaner festival.

Hele sommerferien vil der være en masse sjove og gode oplevelser.

August:

Den 19. er der strandtur

Den 23. er der LAN-overnatning.

Den 26. er der Bakketur.

Den 30. er der Beach Party.

September:

Den 6. er der teltovernatning.

Den 13. er der MAX-gyser fest

Den 16. er der om aftenen en pigeaften med neglepynt og lak.

Oktober:

Uge 42 ons. – fre. (16. – 18.)er der Lalandia tur.

Den 25. er der Halloween fest.

Den 28. er der biograftur.

November:

Den 8. er der filmmaraton for drenge.

Den 22. er der LAN-overnatning

Den 29. er der årets mest fantastiske Julefest for hele familien.

December:

Den 5. er der jule-tivolitur.

Den 16. er der HOBBITTEN part 2 biograftur.

Ud over alt det der er her vil der fortsat være diverse turneringer i sports aktiviteter, svømning, krea ting osv.

Og så til de andre nyheder.

Først og fremmest har vi det seneste år arbejdet meget seriøst på at få Godset frisket lidt op og fornyet en del ting. Og nu er turen kommet til Kreativ. Det betyder at vi næsten er færdige med en ordentlig omgang oprydning og nu skal i gang med det vildeste projekt som omhandler glas. Vi går i år i gang med en meget lang periode som omhandler temaet glas (sidste år var det malerier). Vi har nemlig anskaffet os en flot stor glasovn og en masse glas vi nu skal til at arbejde med. Det bliver meget spændende og vil starte op 1. februar.

Vi har også været så heldige at vi nu ved indkørslen til Godset og hele alléen ned har fået skåret vores træer, samt omkring boldbanen, og i baghaven. Det er så skønt og nu er det lysnet og velholdt at se på.

Desuden har I nok bemærket, at vi har fået de flotteste skabe, som børnene nu kan få låst deres ting inde i, ved at leje det for 10 kr. om måneden og et depositum på 50 kr. Vi 102 skabe og det er først til mølle. To piger eller drenge kan dog slå sig sammen om et skab hvis det er, men det er nu op til jer selv.

Og så har vi fået penge til den ungdomsklub vi længe har søgt om at få oprettet over vores værksted og kaniner. Det betyder at vi pt. afventer teknik og miljø på kommunens vurdering at de tilbud håndværkerne er kommet med inden det sættes i gang. Det glæder os rigtig meget at vi inden længe kan komme med et sjovt og godt tilbud til vores ældste mellemmer også.

Og så en opfordring fra forældrebestyrelsen.

De synes det er vigtigt at I fortsat som forældre fastholder jeres barn i at komme på Godset frem for at tage hjem og spille computer eller smutte i centeret osv. Det er på Godset at de har mulighed for at få nye venskaber og lære at indgå i et større fællesskab. Der er desuden rig mulighed for at spille pc eller lign. på Godset, samt at børnene sagtens kan blive udfordret til at deltage i oplevelser og aktiviteter de ellers ikke ville deltage i.

Godset arbejder meget på at favne bredt og sikre at der er plads til både drenge og piger og yngre og ældre.

Og til sidst.

Vi vil løbende udsende nyheder, nyhedsbreve og opfordringer til jer og jeres børn. Hvis der er noget i er i tvivl om eller bare har lyst til at vende med os, så er vi der for jer… Bare kom forbi eller ring…

Vi glæder os meget til endnu et år sammen med jer og jeres børn.

Mange hilsner

Michala