Kære forældre til børn i 4. klasse. (og orientering til resten af forældregruppen)

Fra på onsdag den 29. april er klubben også åben for jeres børn (4.klasser) i tidsrummet kl. 12 – 16.
Da vi er meget begrænset i vores tilbud indendørs, skal jeres børn have tøj på, til at være ude i alt slags vejr.
På Godset skal vi følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer og derfor vil vi gøre jeres børn opmærksom på dette, hvis vi oplever at de ikke følger dem.
Jeres børn må lege med dem de plejer at være sammen med. Hvis vejret bliver så dårligt, at vi ikke kan forsvare at jeres børn er ude, bliver de sendt hjem. Dette ifølge aftale med Center for Dagtilbud og Skoler.
Vi glæder os meget til igen at jeres poder.

5. KLASSER

Kære forældre til børn i 5. klasse. (og orientering til resten af forældregruppen) Så er tiden kommet til at jeres børn kan komme i klubben igen.

Fra på mandag den 18. maj er Klub Godset også åben for 5. klasser i tidsrummet kl. 12 – 16 på lige vilkår med 3. og 4. klasserne. Men, men, men, Klub Godset er ikke som det plejer.

Jeres børn skal vaske hænder, når de ankommer til klubben, bede en voksen om at krydse dem ind og holde afstand.  Når de skal hjem skal de finde en voksen, der skal krydse dem ud.

Da vores indendørs faciliteter er meget begrænsede, skal jeres børn være ude primært. Så sørg for at de er klædt på efter vejret. I disse tider er det koldt selvom solen skinner.

Jeres børn må være sammen med og lege med de børn, de i forvejen er sammen med. I kære forældre må ikke komme indendørs i klubben, så hvis I ikke kan finde jeres barn ude når I henter, så hjælper vi gerne.

Vi glæder os til at se jeres børn igen.